Pausering af hold i PIF.

Kære Medlemmer i PIF.

Grundet de stigende smittetal med COVID-19 på Bornholm, vælger Poulsker idrætsforening at følge Regions Kommunens opfordring til at begrænse interaktion mest muligt.

Vi har derfor besluttet at pausere følgende hold:

-Forældre/barn, Putteholdet, Krumspring 1 og 2. Dette gælder fra i dag onsdag d. 18. november og til og med onsdag d. 2. december. Ekstratræningen for krumspringsholdene d.28. november er også aflyst.

– Ældremotion, ChriLi og Grooving Moves som vil få nærmere besked af deres instruktører omkring opstart igen.

– Nørklerne har aflyst deres mødedage og vil få besked omkring opstart.

-Saunaen i Snogebæk, vil være lukket i de næste 2 uger. Fra torsdag d. 19. november til og med torsdag d. 3. december.

-Fodboldtræning er pauseret og spillerne vil for nærmere besked om hvornår de skal starte op igen.

Følgende idrætsgrene såsom: CrossGym, Bordtennis, Badminton, Petanque, Strandløberne, Gangture, Stavgang og Volley vil forsætte deres træning, dog med samme restriktioner som tidligere, hold afstand, brug mundbund, sprit hænder og max. 10 personer samlet.

Bad og omklædningsrummene vil være lukket, så kom omklædt til træning.

Håber på jeres forståelse og ser frem til at se jer alle igen.

Pas på hinanden.

Mvh Bestyrelsen i PIF.

About the Author

By pif-pg / Administrator, bbp_keymaster on nov 23, 2020

Videre til værktøjslinje