
Snogebæk bade- og saunaklub
Hvert år fra 1. september kan der tegnes medlemskab i Snogebæk Bade- og
Saunaklub efter først-til-mølle princippet. Medlemskabet er gældende i 12
måneder fra 1. oktober.
Når fornyelse nærmer sig, modtager medlemmerne en mail om dette.
SAUNAINFO:
Åbningstider:
Alle dage fra kl. 06.00 – 22.00.
I åbningstiden er saunaovnen konstant 50 grader. Ved et tryk på stålknappen til
venstre for saunadøren stiger temperaturen til 80 grader på ca 10 min.
Medlemskab:
Som medlem i klubben tegnes 1 års medlemskab. Medlemskabet er gældende
fra 1. oktober.
Man tilmelder sig her på hjemmesiden under kontingent, Bade-saunaklub
og det medlemskab man ønsker.
Pris:
600,- Én voksen (>18 år)
1100,- To voksne i samme husstand (=samme folkeregisteradresse)
1300,- Husstandsmedlemskab: mere end to voksne i samme husstand (= samme folkeregisteradresse).
Gæstebetaling:
50,- Gæst (14 år eller derover)
20,- Gæst under 14 år.
Max 2 gæster pr. medlem. Mobilepay 391579.
Betaling INDEN adgang til saunaen.
Sikkerhed:
– Redningskrans findes til venstre for yderdøren.
– Hjertestarter findes ved ’Folkets Hus’.
– Alarmcentral 1-1-2.
Toilet:
Findes i Havnekontoret – rødt hus ved broens start og i ’Folkets Hus’
Kontaktinfo:
Ved fejl eller mangler kontaktes
– facebookside: Snogebæk bade- og saunaklub
– mail: sauna@pif.dk
DEPOSITUM FOR NØGLEBRIK:
Når du har tegnet dit medlemskab i bade- og saunaklubben skal du have
adgang til saunaen.
Det får du ved hjælp af en nøglebrik.
Nøglebrikken koster 150,- i depositum og kan købes her på hjemmesiden under
kontingent og bade- og sauna 1 Nøglebrik.
Der udleveres kun én nøglebrik pr. medlemskab, uanset hvilket medlemskab du
har tegnet.
Vil du have mere end én nøglebrik, betaler du yderligere 150,- i depositum pr.
ekstra nøglebrik under ’fornyelse af mistet saunabrik’.
Når din nøglebrik er oprettet, får du en mail med besked om, at den er klar til
afhentning.
Nøglebrikken afhentes i PIF Genbrug, Hovedgade 42, Snogebæk ved
benzintanken overfor Dagli’ Brugsen.
Åbningstider tirsdag-fredag kl. 13-17, lørdag kl. 10-14.
Her vil nøglebrikken ligge klar i en kuvert med dit navn på.
Nu har du adgang til saunaen blot ved at føre nøglebrikken over scanneren.
!!Husk din nøglebrik når du går i vandet, så du kan komme ind igen!!
Nøglebrikken er både vand- og varmebestandig.
Nøglebrikken er personlig og må KUN bruges af den/de der er inkluderet i
medlemskabet. Ingen udlån til andre!!!! Dette vil medføre eksklusion af klubben.
Ønsker du ikke at forny dit medlemskab i klubben og vil have dit depositum
tilbage, afleverer du din nøglebrik i en kuvert med dit navn på hos PIF Genbrug i
åbningstiden og sender en mail til sauna@pif.dk, hvori du oplyser, at du har
afleveret din nøglebrik. Dernæst vil dit depositum blive tilbageført.
Mister du din nøglebrik bestilles en ny via www.pif.dk med et depositum på 150,-
Udlevering bliver på samme måde som beskrevet ovenfor.
Reglement
Nøglebrikken er personlig og må under ingen omstændigheder udlånes til
andre. Misbrug vil medføre eksklusion af klubben.
Al ophold i og omkring saunaen samt i havet sker på eget ansvar.
Bad med omtanke! Det tilrådes at man ikke vinterbader alene.
Du skal være medlem af Snogebæk bade- og saunaklub eller som gæst i følgeskab med et medlem for at benytte saunaen.
Hud må ikke komme i kontakt med træet i saunaen – ej heller ryg og
fødder. Benyt håndklæde eller lignende.
Først i havet og så i sauna.
Kønsdele skal til alle tider være tildækket i saunaen.
Nøgenhed kan forekomme under omklædning og badning.
Det er ikke tilladt at hælde nogen former for væsker på saunaovnen af
hensyn til dennes levetid.
Indtagelse af fødevarer og drikkelse i saunaen er forbudt – med undtagelse af vand i brudsikker emballage.
Rygning i saunaen er strengt forbudt.
Børn og unge under 18 år skal altid have følgeskab af en voksen.
Børn under 14 år har kun adgang i tidsrummet:
– tirsdag kl. 15-18
– søndag kl. 12-16
Ingen udendørssko inde i saunaen
Tasker, tøj og andre personlige ejendele efterladt i garderoben er på eget ansvar
Husk dine ejendele.
Ryd op efter dig selv.
Sørg for at begge døre er lukket, når du forlader saunabygningen.
RIGTIG GOD FORNØJELSE OG ET VARMT
VELKOMMEN I SNOGEBÆK BADE- OG SAUNAKLUB
![]()















